Skip to main content

Buetunneller

Buetunneller i beton

Buetunneller er elementopbyggede med mange muligheder for tilpasning til den aktuelle opgave. Det gælder fx underføringer, ingeniørgange, forbindelsestunneller, opstuvningsbassiner, sprinklerbassiner, rum for tanke og lignende, hvor der er begrænset areal til rådighed, eller hvor konstruktionen skal være dimensioneret for trafiklast.

Standardtunneller
Ved hjælp af vores standardelementer kan praktisk talt ethvert ønsket nyttigt tværsnit og fritrumsprofil dannes. Ønsker du en høj tunnel, sammensættes sidevægge fra en større standardtunnel med top- og bundelementer fra en mindre standardtunnel. Ønsker du en bred tunnel, sammensættes sidevægge fra en mindre standardtunnel med top- og bundelementer fra en større standardtunnel.

Standardtunnel fra Industri Beton

 

Kombinerede tunneller
Standardtunnellerne har form som en halvcirkel, idet sidevægge og topelementer har samme radius. Ved at kombinere standardelementerne kan vi sammensætte en lang række tværsnitsprofiler med det ønskede tværsnit.

Flerrørstunnel
På samme måde som ved standardtunneller kan vi kombinerer sidevægge, top- og bundelementer til en optimal fritrumsprofil. Indsætter vi en mellemunderstøtning som erstatning for den ene sidevæg, opnår vi mulighed for en flerrørstunnel, hvis dette er påkrævet for en klar adskillelse af de enkelte tracéer.

Flerrørstunnel fra Industri Beton A/S

 

Specialtunneller
Hvor der er behov for store tunneller uden bundplade (fx ved dobbeltsporet jernbaner), forudsætter dette gode funderingsforhold.

Stor buetunnel uden bundplade fra Industri Beton A/S

 

Standard buetunnelFlerrørstunnelSpecial buetunnel
Tegning, standardTegning, flerrørTegning, special

Produktionsprocessen

Konstruktion 
Buetunnellernes elementer fremstilles i stålforme på vores elementfabrik (Perstrup-afdelingen). Det sikrer den bedst mulige kvalitet. Elementernes vægtykkelse og armering bliver for hver enkel tunnel beregnet ud fra oplysninger om funderingsforhold, belastninger og dæmningshøjden over tunnellens top. 

Udførelse 
Tunnellerne monteres på færdigt afrettet, stabilt og tørt underlag. Ved dårlige funderingsforhold udføres pælefundering. Elementerne monteres som samlesæt uden anvendelse af sammenspændingssystemer, da alle elementerne er selvstabiliserende. Efter montagen foretages sammenstøbning.

Endeafslutningerne af tunnellerne kan udføres på mange måder. Løsningerne kan også leveres som præfabrikerede elementer.

Fuger 
Lodrette og vandrette fuger mellem elementerne tætnes med en selvklæbende membran på den side, der vender mod jorden. Ved vandløbstunneller fuger vi også indvendigt i tunnellen.

Fugtisolering 
Udføres efter projekt.

Tilfyldning omkring buetunneller
Tilfyldningen skal udføres med velgradueret sand eller grusfyld symmetrisk omkring tunnellen, med maks. overhøjde på 0,50 m. I tunneller uden gennemgående bundplade skal den forudsatte min. indvendige tilfyldning udføres inden den udvendige tilfyldning over dette niveau. Minimumsdækning på den færdige tunnel er normalt 0,60 m for buetunneller.
Yderligere specifikation af krav til tilfyldningsmaterialer og mægtighed kan fås ved henvendelse til Industri Beton's Perstrup-afdeling på tlf. nr. 87 74 85 00.