Skip to main content

Montagesjak søges

Vi mangler et MONTAGESJAK til byggeri-opgaver i hele Danmark

Industri Beton søger til opstart hurtigst muligt et montagesjak, som skal udføre montage af betonelementer i hele landet.

Arbejdsopgaverne er en alsidig blanding af montage, finish, reparation og vedligeholdelsesopgaver, og I har som et sammentømret sjak meget gerne erfaring med montage af betonelementer. Vi bestræber os altid på at levere høj kvalitet, og I skal derfor have faglig stolthed og kunne håndtere en hektisk hverdag uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

I har ”hænderne skruet rigtigt på”, og I er både strukturerede, ansvarlige og selvstændige. Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. I er desuden høflige, præsentable og særdeles kunde- og servicemindede, da I får tæt kontakt til vores kunder på byggepladserne. 

Vi søger et helt sjak, som er klar til at starte hurtigst muligt. Vi er ikke interesserede i at modtage ansøgninger fra enkeltpersoner til dette stillingsopslag, men du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da afdelingsleder for montage Kathrine Lysbjerg Christensen på mail klc@industribeton.dk eller tlf. 31 93 26 41. Send hurtigst muligt og senest mandag den 17. oktober jeres ansøgning mærket ”Montagesjak” vedlagt relevante bilag til job-montage@industribeton.dk. Samtaler afholdes løbende.