Skip to main content

Landbrug / Landbrugsfacader

  • Landbrugsfacader
  • Landbrugsfacader

Landbrugsbygninger kan opføres med facadeelementer i beton, som er en hårdfør og robust løsning til det danske klima. Med den rette overflade minimeres vedligeholdelsen, og så godt som alle overfladetyper er mulige.

Vores landbrugsfacader kan anvendes enten med stålrammer eller med indstøbte stålsøjler og gitterspær. De kan leveres som isolerede eller uisolerede elementer med mange forskellige overfladetyper og spændende frilægninger. Du kan bestille individuelle og funktionelle detaljer, som fuldender det enkelte element og hele byggeriet. Facaderne kan ligeledes brydes med forskellige spor og friser rundt omkring vinduer og døre. Tilpasninger kan udføres til øvrige bygninger.

Facaderne har en lang levetid, kræver et minimum af vedligeholdelse, har kort opførelsestid og en høj kvalitet.

Isolerede landbrugsfacader
Isolerede facadeelementer opbygges som sandwichelementer med isoleringen mellem bagplade og forplade. Rustfrie bindere og hængebøjler fastholder forpladen til bagpladen, så forpladen kan bevæge sig frit i forhold til bagpladen. Facaderne tilpasses hver opgave efter krav til udseende, isoleringskrav samt bæreevne. 

Vores normale standardtykkelser for isolerede elementer er 260 - 290 - 330 og 360 mm.

Uisolerede landbrugsfacader
Uisolerede facadeelementer kan udføres med frilægning og overflade svarende til isolerede elementer.
 

Elementerne fremstilles efter opgave, og vi rådgiver gerne for løsninger, som tilgodeser både æstetik, arkitektur og funktion. Indvendige overflader fabrikeres som glittede eller som pudsede.