Skip to main content

L-elementer - Q&A

Spørgsmål og viden omkring L-elementer

  • Hvad er et L-element, og hvad bruges det til?
    Et L-element er et præfabrikeret betonelement formet som et “L”. Det bruges typisk til støttemure, niveauforskelle, afgrænsninger og konstruktioner, hvor der skal optages jordtryk.
     
  • Hvilke standardmål findes L-elementer i?
    L-elementer leveres i flere højder, bredder og længder. Vores fås i højder fra 1,10 til 5,50 m., hvor elementer med højde over 3,6 m er ordreproducerede elementer. Bredde og fod varierer efter belastningskrav.
     
  • Hvordan er et L-element opbygget?
    Elementet består af en lodret væg og en vandret fodplade, der fordeler belastningen. Der indstøbes armering, der sikrer styrke og stabilitet.
     
  • Hvordan dimensionerer vi et L-element?
    Dimensionering bestemmes ud fra jordtryk med gældende parametre, jordhøjde og bæredygtigt underlag. Projektering følger Eurocode krav og foregår på baggrund af den tilsendte geotekniske rapport til det specifikke projekt. 
     
  • Hvilke krav gælder for forankring?
    Forankring afhænger af elementets størrelse og jordbundsforhold. Typisk kræves komprimeret bærelag og korrekt placering af bagfyld. Industri Betons montageanvisninger skal følges.
     
  • Hvordan monteres L-elementer?
    Elementer løftes med kran, placeres på et plant underlag og justeres i lod og vater. Industri Betons montageanvisninger skal følges.
     
  • Hvad er leveringstiden?
    Standard L-elementer op til 3,6 m høje kan ofte leveres hurtigt, mens specialmål kræver længere produktionstid. Levering aftales efter ordre og projektplan.
     
  • Hvilke normer og standarder følger Industri Beton A/S?
    Vores L-elementer er CE-certificeret gennem eksternt organ. Certifikatet sikrer, at produktet opfylder gældende normer og standarder.
     
  • Hvad er en EPD?
    En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus. Den bruges bl.a. i LCA-beregninger for byggeri.
     
  • Hvad er en LCA?
    LCA (Life Cycle Assessment) er en metode til at beregne en bygnings samlede miljøpåvirkning – fra råmaterialer og produktion til drift og bortskaffelse.
     
  • Har jeres betonelementer EPD’er?
    Ja, Industri Beton har produktspecifikke EPD’er for et udvalg af vores betonelementer. De kan anvendes direkte i et projekts LCA-beregninger og dokumentation. Find Industri Betons EPD'ere her.
     
  • Kan I levere en projektspecifik EPD?
    Ja. Men det kræver produktspecifikke EPD'ere. Med dem kan vi udarbejde projektspecifik dokumentation, som matcher det konkrete byggeprojekt og anvendes i det samlede klimaregnskab.
     
  • Hvilken rolle spiller betonelementer i byggeprojekters klimaaftryk?
    Betonelementer er en robust og langtidsholdbar løsning med lang levetid og lavt vedligehold. CO2-aftrykket afhænger bl.a. af betonrecepter, armeringsmængde, transport og elementets dimensioner. Præfabrikation giver god kontrol over materialeforbrug og kvalitet.