Code of Coduct
Koncernen og vores ansvar
IBF-koncernen består af danske producenter af betonprodukter, betonelementer og fabriksbeton. I koncernen ønsker vi at leve op til vores sociale ansvar og udvikle mere bæredygtige produkter og produktionsmetoder. Det stiller store krav til os og til vores leverandører af varer og ydelser. Som en del af IBF-koncernen arbejder Industri Beton A/S også med koncernens fælles Leverandør Code of Conduct.
Samarbejdet med leverandører
Vi vil arbejde for at skabe miljømæssige, sociale og økonomiske forbedringer i produktionsprocesser, arbejdsforhold og omkring de færdige produkter. Dette gælder også i relationen til vores leverandører. Med udgangspunkt i dialog og samarbejde kan vi gøre hinanden stærkere.