Skip to main content

Højstyrkebeton - Q&A

Spørgsmål og viden omkring højstyrkebeton

  • Hvad er højstyrkebeton?
    Højstyrkebeton er en betontype med meget høje styrker og stor tæthed, forstærket med fine stålfibre. Den bruges, hvor der kræves høj bæreevne, lang holdbarhed og slanke konstruktioner, fx altaner, altangange, reposer, trin og specialelementer.
     
  • Hvad bruges højstyrkebeton især til?
    Industri Beton anvender højstyrkebeton til:
    •  Altaner, altangange og trin
    •  Elementer hvor der ønskes slanke tværsnit og høj bæreevne.
     
  • Hvad er fordelene ved højstyrkebeton?
    •  Meget høj trykstyrke, dokumenteret op til 110 MPa i varedeklarationer
    •  Stor bøjningstrækstyrke og stivhed
    •  Slankere konstruktioner end traditionel beton.
     
  • Er altaner i højstyrkebeton CE-certificerede?
    Ja. Industri Betons altaner i højstyrkebeton er CE-certificerede.
     
  • Hvor tynde kan altaner i højstyrkebeton laves?
    Altaner og altangange produceres typisk med en minimumstykkelse på ca. 80 mm i den tyndeste del (fald/vandrende). Trin typisk lidt slankere, kontakt os for projektspecifikke sager.
     
  • Hvilke overflader og sider har en højstyrke-altan?
    •  Trædefladen på det færdige element støbes mod formbund med skridhæmmende overflade. Industri Betons standard er glasvæv. Andre overflader kan produceres ved ønske.
    •  Øvrige sider støbes efter Bips A24.
     
  • Indeholder højstyrkebeton stålfibre?
    Ja, der anvendes fine rustfri stålfibre, som giver høj styrke og god korrosionsmodstand.
     
  • Er højstyrkebeton velegnet til projekter med store spænd og tunge laster?
    Nej. Vi anbefaler højstyrkebeton til mindre spænd, da længere spænd med fordel kan produceres i almindelig beton ved at forøge tykkelsen minimalt, og derved sikrer vi også en bedre projektøkonomi. Vi indgår gerne i en dialog omkring jeres konkrete projekt i forhold til valget mellem højstyrkebeton og almindelig beton.
     
  • Hvad er en EPD?
    En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus. Den bruges bl.a. i LCA-beregninger for byggeri.
     
  • Hvad er en LCA?
    LCA (Life Cycle Assessment) er en metode til at beregne en bygnings samlede miljøpåvirkning – fra råmaterialer og produktion til drift og bortskaffelse.
     
  • Har jeres betonelementer EPD’er?
    Ja, Industri Beton har produktspecifikke EPD’er for et udvalg af vores betonelementer. De kan anvendes direkte i et projekts LCA-beregninger og dokumentation. Find Industri Betons EPD'ere her.
     
  • Kan I levere en projektspecifik EPD?
    Ja. Men det kræver produktspecifikke EPD'ere. Med dem kan vi udarbejde projektspecifik dokumentation, som matcher det konkrete byggeprojekt og anvendes i det samlede klimaregnskab.
     
  • Hvilken rolle spiller betonelementer i byggeprojekters klimaaftryk?
    Betonelementer er en robust og langtidsholdbar løsning med lang levetid og lavt vedligehold. CO2-aftrykket afhænger bl.a. af betonrecepter, armeringsmængde, transport og elementets dimensioner. Præfabrikation giver god kontrol over materialeforbrug og kvalitet.
     
  • Hvilke standarder arbejder I efter?
    Dokumentation og miljødata udarbejdes i henhold til gældende standarder (fx EN-standarder) og anvendes i forbindelse med certificeringer og krav til byggeri. Find alle vores certifikater her.