Specialproduktion - Q&A
Spørgsmål og viden omkring specialproduktion og specialprodukter
- Hvad dækker specialproduktion i beton over?
Specialproduktion dækker over udvikling og fremstilling af kundetilpassede betonelementer, som ikke indgår i standardprogrammet. Elementerne designes og produceres specifikt til det enkelte projekt.
- Hvornår giver det mening at vælge en specialløsning?
Specialløsninger er relevante, når byggeriet og/eller projektet stiller særlige krav til geometri, funktion eller arkitektonisk udtryk, som ikke kan opfyldes med standardelementer.
- Hvilke typer specialprodukter kan I levere?
Vi kan levere et bredt udvalg af specialelementer, fx komplekse konstruktioner, specialforme, indstøbninger eller elementer med særlige overflader og funktioner.
- Kan specialelementer tilpasses arkitektens design?
Ja, vi udvikler løsninger i tæt samarbejde med rådgivere og entreprenører, så det ønskede design og ikke mindst de tekniske krav opfyldes.
- Hvordan foregår processen ved specialproduktion?
Processen starter med en dialog om behov og krav. Herefter projekteres elementerne, inden de produceres og leveres til byggepladsen.
- Er der større fleksibilitet med specialprodukter?
Ja, specialproduktion giver stor fleksibilitet i forhold til dimensioner, form, funktion og finish.
- Kan specialelementer kombineres med standardprodukter?
Ja, specialelementer indgår ofte som supplement til standardelementer i det samlede projekt.
- Hvad skal jeg være opmærksom på ved specialproduktion?
Det er vigtigt at have et klart projektgrundlag og tidlig dialog, da specialelementer kræver projektering og tilpasning før produktion.
- Hvad er en EPD?
En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus. Den bruges bl.a. i LCA-beregninger for byggeri.
- Hvad er en LCA?
LCA (Life Cycle Assessment) er en metode til at beregne en bygnings samlede miljøpåvirkning – fra råmaterialer og produktion til drift og bortskaffelse.
- Har jeres betonelementer EPD’er?
Ja, Industri Beton har produktspecifikke EPD’er for et udvalg af vores betonelementer. De kan anvendes direkte i et projekts LCA-beregninger og dokumentation. Find Industri Betons EPD'ere her.
- Kan I levere en projektspecifik EPD?
Ja. Men det kræver produktspecifikke EPD'ere. Med dem kan vi udarbejde projektspecifik dokumentation, som matcher det konkrete byggeprojekt og anvendes i det samlede klimaregnskab.
- Hvilken rolle spiller betonelementer i byggeprojekters klimaaftryk?
Betonelementer er en robust og langtidsholdbar løsning med lang levetid og lavt vedligehold. CO2-aftrykket afhænger bl.a. af betonrecepter, armeringsmængde, transport og elementets dimensioner. Præfabrikation giver god kontrol over materialeforbrug og kvalitet.
- Hvilke standarder arbejder I efter?
Dokumentation og miljødata udarbejdes i henhold til gældende standarder (fx EN-standarder) og anvendes i forbindelse med certificeringer og krav til byggeri. Find alle vores certifikater her.