A-dæk
A-dæk
Alle cirkulære beholdere med en diameter over 7,8 m kan afdækkes med A-dæk betonelementer. Dækelementerne understøttes midt i tanken af en centersøjle eller en ringbjælke med søjler. Løsningen af understøtning afhænger af beholderens størrelse, diameter og belastning. Dækelementerne aflægges ved periferien på vægelementerne med pladedelen. A-dækket har en utrolig lang levetid.
Til eksisterende cirkulære beholdere kan vi levere tilpassede A-dæk i alle modeller.
Vi står gerne til rådighed med rådgivning omkring den rigtige dækløsning. Så kontakt os, hvis du fx ønsker en anden kombination, en helt anden løsning eller evt. større mandehul. Se i øvrigt systembeskrivelse for uddybende informationer.
Vi tilbyder tre løsningsmodeller
Model | Beskrivelse | Tegninger |
---|---|---|
Model A (standardløsningen) | Til beholdere med radier fra 3,69-7,33 m. Udføres med 10-20 elementer, der understøttes i midten af tanken af en centersøjle. Standardudførelsen er beregnet for belastning svarende til 500 mm jord + person- og snelast. | Systembeskrivelse Systemoversigt Tegning, str. 10-12 Tegning, str. 13-16 Tegning, str. 17-20 Tegning, str. 21-25 Tegning, str. 26-31 Tegning, str. 32-38 Detaljer bund, str. 10-20 Centersøjle Kombination A + B |
Model B | Fortrinsvis til beholdere med radius fra 7,71-9,17 m. Udføres med 21-25 elementer, der understøttes i midten af en centerringbjælke båret på 6 betonsøjler samt lukkes i midten med 2 halvmånedæk. Lasteevne svarer til 500 mm jord + person- og snelast. Model B anvendes normalt kun, hvor model A ikke rækker. | Systembeskrivelse Systemoversigt Detaljer bund, str. 21-25 Plan, str. 21-25 Kombination A + B |
Model C | Til beholdere med en radius fra 9,54-13,92 m med en centersøjle + en centerringbjælke og et antal søjler. Lasteevne svarer til 500 mm jord + person- og snelast. Model C1: 26-31 elementer, der understøttes i midten af en centersøjle og en centerringbjælke båret på 8 betonsøjler. | Systembeskrivelse Systemoversigt Detaljer bund C1, str. 26-31 Plan C1, str. 26-31 Detaljer bund C2, str. 32-38 Plan C2, str. 32-38 |
Halvmånedæk
Halvmånedæk er et cirkulært betondæk, udført i 2 halvdele – deraf navnet ”halvmåne”. Halvmånedæk kræver ingen understøtning inde i tanken. Se en tegning af halvmånedækket (link til PDF).
Halvmånedæk anvendes i standardstørrelser til FLEXI tanken fra str. 9-16 elementer.
Halvmånedæk anvendes ligeledes til cirkulære beholdere fra str. 21-25 elementer, hvor det afslutter midten af tanken, idet der yderst anvendes A-dæk.
Den maksimale dækdiameter er 7,30 m grundet transport. Alle diametre herunder kan udføres.
Dækket kan dimensioneres til større belastninger end de angivne standardstørrelser og maksimale belastning.